Franchisetager Shell

Jobbet

Som franchisetager skal du være med til at opbygge en stærk og velfungerende organisation.
Du får ansvaret for coaching af ledere til et stort personale på ca. 150 medarbejdere. Du står for den daglige styring og ledelse. Du skal sørge for gennemførelse af kampagner og målrettet sørge for optimering af omsætning og indtjening.

Personen

Du har opbygget et solidt ledelsesmæssigt fundament gennem din tid i detailhandlen, der sætter dig i stand til at skabe resultater gennem andre. Du har masser af gå på mod og vil gerne være herre i eget hus. Du befinder dig godt med at overholde et koncept. Du er fremsynet og besidder et godt overblik, du formår at omsætte ideer til initiativer på en overbevisende og motiverende facon. Ydermere er din stil kendetegnet ved at skabe resultater, og du kender vigtigheden af at arbejde gennem personale.
Som person er du selvstartende og selvkørende. Du ser muligheder frem for begrænsninger og dit ukuelige engagement og høje energiniveau skaber kontinuerlig udvikling af dit personale. Du har robustheden til både at give og tage modspil, ligesom du har energien og baglandet til at yde en stor indsats.

Vi tilbyder

Du tilbydes et udviklende job med store muligheder for at være med fra start i udviklingen af et butikskoncept med salg af et absolut high end produkt og et af verdens mest anerkendte kvalitetsbrands. Der vil være masser af udfordringer og du vil få mulighed for at trække på en stærk organisation til at hjælpe dig.

Ansøgning

Send din ansøgning mrk. ”RBA-Shell” til info@activatorgroup.com eller ActivatorGroup A/S, Hunderupvej 116, 5230 Odense M. Ansøgninger behandles løbende. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Dansk versionSwedish siteNorwegian siteUkraineian siteEnglish version