International Salgskonsulent

 For en danskejet international virksomhed søger vi en international salgschef.

Jobbet

Dine hovedopgaver omfatter såvel nysalg som udbygning af relationerne til en bred og meget loyal kundeportefølje af forskellige producenter af fødevarer eller leverandører til fødevareindustrien, primært i Europa. Dialogen vil ofte vil være på højt teknisk niveau. Du skal spotte nye potentialer, afdække behovene og efterfølgende udarbejde og præsentere løsningerne. Dit arbejde i tilbudsfasen understøttes af en kompetent teknisk organisation og salgssupport.

Personen

Du har en relevant videregående uddannelse som ingeniør el. lign, samt en væsentlig praktisk salgserfaring fra teknisk projektsalg til større internationale kunder. Du trives med rejseaktivitet i forskellige kulturer og behersker engelsk på forhandlingsniveau samt har et godt kendskab til tysk. Din profil er kendetegnet ved en udadvendt og tillidskabende approach, et godt overblik samt en veludviklet systematik. Du er en teamplayer såvel eksternt som internt, du evner at sætte dig ind i kundens problemstilling, og du holder hvad du lover. Dine købmandsmæssige evner er veludviklede, og du har den fornødne vedholdenhed og målrettethed, der sikrer, at ordren kommer i hus.

Vi tilbyder

Du får en central placering i en succesrig og vækstorienteret koncern, hvor kvalitet og langvarige kunderelationer er væsentlige nøgleord. Du refererer til den administrerende direktør og er en fast del af ledergruppen og et salgsteam på yderligere to salgschefer.

Du tilbydes en meget selvstændig og krævende stilling med væsentlige udfordringer og udviklingsmuligheder i en dynamisk, uformel og fleksibel virksomhedskultur.

Gagepakke forhandles individuelt på et konkurrencedygtigt niveau.

Ansøgning

Send din ansøgning mrk. ”International Salgskonsulent” til:

 

Mail:   ch@activatorgroup.com 

 

ActivatorBusinessGroup

Hunderupvej 116

5230 Odense M

 

Carsten Haugaard, telefon 2514 0714

 

Ansøgninger behandles løbende. Du kan kontakte os for yderligere uddybning af stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

 

Vores kunde er en danskejet international koncern med selskaber i såvel Danmark som udlandet.

Koncernen udvikler, producerer og sælger tekniske projektorienterede løsninger til fødevareindustrien.

Hovedkontoret et placeret centralt i forhold til bopæl på Fyn eller i trekantsområdet.

 

 

Dansk versionEnglish version