ActivatorBusinessGroup søger sælgere
- Har du flair for salg og et stort netværk? Så er du måske vores nye sælger!
Jobbet
Vi leder efter personer, som ønsker og evner at sælge Search & Selection-ydelser og ydelser inden for Change Management og organisationsudvikling. De ideelle kandidater har netværket til at skabe deres eget kundegrundlag.
ActivatorBusinessGroup er en konsulentvirksomhed, som arbejder med udvikling af mennesker og organisationer, samt Search & Selection. Vi har base i Odense, men løser opgaver i hele Danmark samt internationalt. Vores kunder kommer fra såvel det private erhvervsliv som den offentlige sektor.
Vores opgaver spænder bredt, men dækker primært over rekruttering, lederuddannelse, Change Management og organisationsudvikling.
Personen
Det er vigtigt, at du som person er selvkørende, udadvendt og netværkende i din tilgang til andre, og at du besidder en vis grad af selvdisciplin og iværksætterånd.
Vi forventer, at du som minimum har arbejdet på funktionschefniveau, gerne med supplement i konsulentbranchen, samt besidder et netværksniveau, der gør at du kan matche toppen af dansk erhvervsliv.
Vi tilbyder
Du vil blive tilknyttet virksomheden på fuld tid, dog med fleksible arbejdstider. Lønnen vil være en kombination af en fast grundløn + provision.
Vi har base i Odense, men din bopæl kan være hvor som helst i landet, afhængig af hvor du har dit primære netværk, og må meget gerne være i København eller Århus. Vi stiller en kontorplads til rådighed i Odense, men du får computer og telefon, så du kan arbejde hjemmefra. Det forventes at du selv har bil.
Ansøgning
Send din ansøgning mrk. ”Sælger Search & Selection” eller "Sælger Change Management" til:
Lea Bohn
Mail: lb@activatorgroup.com
ActivatorBusinessGroup
Hunderupvej 116
5230 Odense M
Spørgsmål kan rettes til Carsten Haugaard, Tlf. 2514 0714.
Ansøgninger behandles løbende. Enhver henvendelse behandles fortroligt.
Udskriv denne stilling
Print